Innovation

inSPIRes fortsættelse stadig uklar

onsdag 28 sep 16
|
Formelt sluttede samarbejdet i inSPIRE i foråret 2016, men styregruppen bag har længe været aktiv i et forsøg på at videreføre væsentlige dele af projektet.

Styregruppen har søgt Innovationsfonden om penge til projektet NEXTFOOD, der skal bygge videre på inSPIRes erfaringer om, hvordan man bedst og hurtigst får innovation fra forskning ud til virksomheder. I projektet er skabt en helt ny model for en innovationsplatform, der sikrer nyttiggørelsen af forskning. I slutningen af oktober forventes svar på ansøgningen.

Hvis det nye projekt bevilges penge, vil det have som mål, at dansk fødevareindustri vil udnytte potentialet i et voksende globalt marked for sunde og sundhedsfremmende fødevarer. Industrien mangler ny viden for at realisere nødvendig innovation, og industrielle nøglespillere vil sammen med de stærkeste danske vidensinstitutioner i NEXTFOOD, sikre at det kommercielle potentiale realiseres.

I starten af 2017 planlægger inSPIRes sekretariat et arrangement, der bygger på de resultater, der er opnået i inSPIRe. Forhåbentligt kan det også markere overgangen til en ny fase i samarbejdet mellem industri og videninstitutioner. Nærmere detaljer forventes udsendt i november.


Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
http://www.inspirefood.dk/nyheder/nyhed?id=7BBC5592-B083-4C23-871B-0416CB89EDAE
22 NOVEMBER 2017